Skolereform på Fredericia Realskole
Uddrag af skolelederens beretning 2014
 
På Fredericia Realskole vil der også blive reformeret, men i modsætning til folkeskolen vil vi ikke lave heldagsskole.
 
Antallet af dansk og matematiklektioner bliver identisk med folkeskolens.
 
Målt med tiden før konflikten, vil der i kommende skoleår blive læst mere end 2000 lektioner fordelt på klasser og skolefag.
 
Børnehaveklasserne tillægges to ugentlige lektioner.
 
Engelsk kommer helt ned 1. kl. og tysk starter fremover i 5. kl. Vi har valgt at give vores elever flere timer i sprogfagene end i folkeskolen, lige som vi også forøger antallet af fysiklektioner i 6. klasse og antallet af geografilektioner i 7. kl. for at styrke det naturfaglige.
 
I den praktisk-kreative afdeling har vi valgt at lave mere sammenhæng mellem billedkunst, sløjd og håndarbejde, således at disse lektioner bliver parallellagte, og lærerne vil i større grad end i dag samarbejde om indholdet – faget ændrer sig henad noget, der ligner håndværk og design. Det lyder fortærsket, men vi skal alle blive mere innovative, hvis vi skal uddanne eleverne til fremtidens arbejdsmarked, - og hvis vi vil have elever, der er glade for fagene.
 
På skemaet vil der kun være en lille forøgelse at se, men elever og lærere vil mærke det på holdstørrelserne, som bliver kraftigt reducerede for at forøge kvaliteten i undervisningen.
 
Vi vil ikke indføre ekstra bevægelse i skolen. Vi synes, dersom elever er glade for at svømme, så lad dem gå til svømning. Kan de bedst lide at spille fodbold, så lad dem gå til fodbold etc., og så har vi i øvrigt altid haft det pædagogiske princip, at eleverne så vidt muligt skal ud i frikvartererne til frisk luft og øget kredsløb i hele kroppen, så det ikke kun er hovedet, at det hele foregår. Mange elever bevæger sig i forvejen aktivt i leg, boldspil osv. mere end en time om dagen.
 
Blandt de yngste elever spiller sfo en væsentlig rolle i elevernes bevægelse med fastlagte ude-uger, og et princip om, at så vidt vejret tillader det, så er børnene endvidere meget ude i skolegårdene.
 
Mht. de ældre elever er vi taknemmelige over de gode faciliteter, der er på Gasværksgrunden – muligheder, der også giver disse elever lyst til at bevæge sig i aktiviteter, de finder spændende.
 
Endelig er vi – som I sikkert har lagt mærke til – i gang med at anlægge en ny legeplads i går A. Her er der også masser af muligheder for at muntre sig – både for de små og de større elever i mellemgruppen.
 
Vi bevarer lektielæsning på skolen i de yngste klasser, da eleverne her kan risikere først at være hjemme ved 17-tiden, men vi indfører ikke lektielæsning som et tvunget tilstedeværelseselement på skolen.
 
At eleverne stadig dagligt har lektier for er imidlertid vigtigt for os af forskellige grunde.
 
For det første: Lektier er noget, man skal vænne sig til som en disciplin, man selv skal kunne håndtere. Det at give sig selv gode arbejdsvaner, ved at kunne overvinde lysten til at lave noget, der umiddelbart kunne være sjovere – spille på computer, lege med kammerater, sidde på Facebook osv. er en yderst vigtig kompetence såvel i grundskolen som i det videre uddannelsesforløb.
 
Vi kunne tale om elever, der laver en langsigtet investering i deres liv – De, der er vedholdende og kan behovsudskyde, bliver som regel belønnet i sidste ende.
 
For det andet: Lektier giver eleverne (og lærerne) mulighed for at finde ud af, om de kan finde ud af det stof, de lige nu beskæftiger sig med, og endelig så tror vi også på, at det nytter noget at øve sig, så man konsoliderer sin indlæring og kan deltage aktivt i timerne.
 
Det sidste gør det som regel også meget sjovere at gå i skole. Det giver aktive elever, der lærer endnu mere og som ikke keder sig i timerne.
 
At lave lektier er også hukommelsestræning. At lære at huske er i dag mange steder en misagtet aktivitet. Nej, elever skal bare lære at lære, og så kan de slå det op, som de ikke lige har styr på, er der desværre nogen, der mener.
 
Forskning viser imidlertid det modsatte. I modsætning til hvad vi tror, bliver vi til stadighed dummere og dummere, fordi vores hukommelse ikke bliver trænet.
 
Der er ikke nogen uforenelig modsætning mellem det at arbejde med forståelse, og det at skulle bruge sin hukommelse.
 
Alle har brug for omfattende konkret viden og omverdensforståelse. Uden førnævnte får vi mennesker, der eksempelvis via internettet kan lokalisere viden, men de kan ikke vurdere kvaliteten af denne – med cognitive bias til følge, så man er til fals for mytedannelser som holocaustfornægtelse og konspirationsteorier om 11. september mv.
 
En stor del af den nødvendige viden får eleverne i videnskabsfagene, dansk, geografi, matematik osv.